VM-Textransf projektet: Undervisning i visual merchandising i de enkelte partnerlande

Hver af deltagerne i projektet har som en del af VM-Textransf projektet analyseret behovet for træning og undervisning i visual merchandising and indretningsdesign i deres respektive lande med det formål at dele viden og erfaringer mellem sig. Analyseresultaterne er meget interessante og værdifulde for projektet, da de viser, hvordan hvert land typisk underviser, og hvordan undervisningen påvirker arbejdsmarkedet og industrien; ligeledes fremgår det, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der ønskes hos nuværende og fremtidige visual merchandisere med henblik på at forbedre den europæiske industris konkurrencedygtighed. Analysen giver også nyttig viden om udviklingen af undervisningsmaterialer og de enkelte partneres erfaring med forskning. Dette vil berige projektet og vil være en nøglefaktor i forhold til at nå de mål, der er opstillet for projektet.

Målet med vores projekt er at kombinere alle de nødvendige undervisningsmaterialer for at sikre, at studerende og ansatte kan udvikle de kompetencer og de kvalifikationer, der kræves for at blive mere konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet og dermed tilføre værdi til vores tekstil- og modeindustri. Derfor er det en milepæl i udviklingen af VM-Textransf projektet at dele denne viden. Hver enkelt partner vil tilpasse deres træning og uddannelse til deres samfundsmæssige og industrielle virkelighed.

Kurser i visual merchandising og indretningsdesign anerkendes i ingen af partnerlandene som universitetsstudier. Ganske vist har vi alle faglige undervisningsforløb og kurser i enkeltemner, som udbydes både af offentlige og private institutioner, men dette udgør ikke et samlet studieforløb indenfor området med moduler og/eller kernefag. Fagene ligger spredt under forskellige uddannelser som f.eks. indretningsdesign, arkitektur, kurser i vinduesudstilling eller andre uddannelser i forbindelse med marketing og business.

Gennem VM-Textransf projektet ønsker vi at standardisere netop det indhold, som vi mener er centralt for udviklingen af visual merchandiserens arbejde,  samt skabe et specifikt træningsprogram for at uddanne ansatte, give dem viden og hjælpe dem med at udvikle de kvalifikationer, som er nødvendige for at få en karriere indenfor en industri, der er i konstant udvikling og vækst.